Hvalpetræning i Børnehøjde

Hvalpetræning i Børnehøjde henvender sig primært til familier, men alle er velkommen på vores hold. Det skaber tryghed, og er meget lettere for hvalpen, hvis hele familien gør tingene på den samme måde! Træning hos os har fokus på den gode familiehund, og handler om kommunikation, forudsigelighed, tryghed, indlæring og gode stunder sammen for alle i familien, og foregår med leg og udelukkende positive træningstilgange.

Hos Hvalpetræning i Børnehøjde er tillid nøgleordet i vores hvalpetræning. Hunde er sociale dyr, og tillid til alle levende væsener, både mennesker, hunde og andre dyr, er grundlaget for en god og trofast familiehund. Det betaler sig at etablere gode vaner fra starten.

Børn får et diplom ved endt kursus – oplys derfor gerne alle navnene på deltagerne
Træningen

På hvalpekursus hos os, træner vi blandt andet at kunne forholde sig roligt og hilse på mennesker og hunde. Vi arbejder med aktivering af hjerne og næse, og laver tricks for sjov, da hvalpen bliver stimuleret af at bruge hovedet. Vi lærer at gå sammen med slap line, at sitte, dække, bliv, samt indkald. Hvis vejret tillader, stiller vi agilitybane op, så der kan være sjov afveksling i træningen. Vi træner de indlærte færdigheder på gåture på private stier i naturskønne omgivelser ved sø, skov, marker og fjord.

Børnene vil under træningen få særlige opgaver med hvalpen, hvor det er vigtigt at der er en voksen til at støtte og guide, så det bliver en god oplevelse for både barn og hund. Den grundlæggende træning er en opgave for de voksne i familien. Barnet skal have gode, rolige og sjove opgaver med hvalpen, så det bliver en fornøjelse for alle at være sammen.

Alle livlige, frække, uartige og dejlige hvalpe op til ca. 12 måneder er velkomne på kurset! Hvalpetræning i Børnehøjde henvender sig primært til børn, men alle er velkomne til at deltage!

For at give det bedste kursus har vi max. 5 pladser pr. hold.

Næste ledige hold

Hvalpe og unghunde
Søndage fra d.22.9.-2019 kl.10.30

Vi træner 6 søndage i alt.

Tilmelding

Send en mail via vores kontaktformular her

Oplys:

  • Tilmelder/betalers navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Navne på alle deltagere
  • Navn, alder og race på hvalpen

Vi gør opmærksom på, at færdsel og ophold på ejendommen til træning eller andre aktiviteter er på egen risiko og ansvar. Børn og hunde skal holdes under opsyn fra forældre.

Pris

750,- for 6 x 1 time.
Tilmeldning er bindende.

450,- for hjemmebesøg ca.45 min

Max. 5 pladser pr. hold.
– inklusiv the og kaffe til far og mor
Vi har toiletfaciliteter!

Hvor: Floes-Engbakkevej 9
8960 Randers SØ

Kontakt os

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os!